Martin Nyrop

Martin Nyrop (11. november 1849 på Holmsland ved Ringkøbing Fjord – 18. maj 1921 i København) var en dansk arkitekt, professor ved og direktør for Kunstakademiet. Han var den væsentligste eksponent for nationalromantikken i dansk arkitektur omkring år 1900. Samtidig øvede han stor indflydelse på den efterfølgende generation af danske arkitekter. Hans hovedværk er Københavns Rådhus, der også er internationalt berømmet. Nyrop var søn af sognepræst Christopher Nyrop (1805–79) og Helene f. Ahlmann (1807–74). Han blev født på Holmsland ved Ringkøbing Fjord. Da hans forfædre i fem slægtled havde været præster i Danmark og Norge, blev Nyrop selvfølgelig sat til at studere og tilbragte årene 1859–1865 på Sorø Akademi, men forlod det uden at tage eksamen. Herefter gik han i tømrerlære og blev svend i 1869. Han besøgte derefter Kunstakademiet, hvorfra han fik afgangsbevis i 1876, den lille guldmedalje i 1877 for et Skulpturmusæum og den store guldmedalje i 1880 for en Børs til en større Hovedstad. I 1881–83 foretog han en større udlandsrejse på Akademiets stipendium, 1883–93 var han assistent hos Hans J. Holm på Kunstakademiets Arkitektskoles forberedelsesklasse og 1884-93ansvarlig for dag- og aftenundervising. Før sin udlandsrejse havde Nyrop tegnet gasbeholderen på Østre Gasværk, hvor Østre Gasværk Teater, en del af Østerbro Teater, i dag har til huse. Mange af Nyrups arbejder røber en ualmindelig originalitet og et nyt og rationelt syn på mange forhold i bygningskunsten, men det er dog store arbejder som Københavns Rådhus, begyndt 1892, som har gjort Nyrops navn berømt ude og hjemme. (Kilde: Wikipedia)

Det er tegnet af arkitekten Martin Nyrop, som var inspireret af Rådhuset i Siena, Italien. Han vandt en konkurrence, og rådhuset blev opført fra 1892 til 1905. Rådhuset blev indviet den 12. september 1905. Murermestre var H.O. Rasmussen og Olaus Mynster. Københavns Rådhus er nationalromantikkens hovedværk i Danmark.[1] Rådhuset domineres af den imponerende facade, den gyldne statue af Absalon lige over balkonen og det høje slanke tårn. Rådhustårnet er en af de højeste bygninger i København (105,6 m). Set fra Rådhuspladsen består rådhuset af tre tværstillede bygningskroppe, forbundet af to langsgående ved Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard. Mellem de tre tværstillede bygninger ligger den overdækkede Rådhushal og Rådhushaven. Rådhustårnet er placeret i langsiden mod Vester Voldgade, ud for den miderste tværbygning. Duetårnet er i den modstående længdefløj ved H.C. Andersens Boulevard. Foran rådhuset er en forplads inden selve Rådhuspladsen og langs H.C. Andersens Boulevard et grønt areal som var en større have ved Vestre Boulevard. (Kilde: Wikipedia)

Læs mere...

Østre Gasværk på Østerbro i København, blev opført i 1878 som byens andet gasværk. Det efterfulgte således byens første gasværk, Vestre Gasværk, der ikke længere kunne følge med efterspørgslen. Værket blev udvidet flere gange til firedobbelt kapacitet i årene 1883-1885 og 1894-1901. Det var i øvrigt under første udvidelse at gasværkets anden gasbeholder, som i dag huser Østre Gasværk Teater, blev bygget. Gasbeholderen, der blev tegnet af Martin Nyrop, er den eneste af gasværkets bygninger, der er bevaret i dag. Østre Gasværk blev taget ud af drift i 1969, og i slutningen af 1980'erne blev det besluttet at grunden skulle renses, så der kunne bygges på området. Men det viste sig at grunden var så svært forurenet at man i stedet valgte at overdække området, så udsivende gasser kunne opfanges. I dag er der fodboldbaner på det meste af grunden. Til gasværket hørte de såkaldte Ny Lægeforeningens Boliger, eller Lægeforeningens Arbejderboliger – arbejderboliger opført på Østerbrogade (dengang Strandvejen) ved gasværket 1878efter tegninger af Vilhelm Klein. Boligerne blev revet ned i perioden 1956 til 1957, og erstattet af høje modernistiske blokke, der administreres af Lægeforeningen. (Kilde: Wikipedia)

Læs mere...

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (eller blot: Landsarkivet for Sjælland) lå på Nuuks Plads på Nørrebro i København og var en del af Statens Arkiver. Landsarkivet for Sjælland åbnede i 1893. Det var resultatet af Danmarks første arkivlov, der blev vedtaget den 30. marts 1889 af Rigsdagen, og som følge af den skulle der oprettes tre landsarkiver i provinsen. Landsarkiverne i Viborg, Odense og København blev oprettet som underafdelinger af Rigsarkivet. Landsarkivet i Åbenrå kom til i 1931. Arkivets ældste bygninger er bygget i nationalromantisk stil er tegnet af Martin Nyrop og opført 1891-1893. De bestod af en magasinbygning og en villa med læsesal og bolig til provinsarkivaren. Der var også en have til villaen, der i 1966 måtte vige pladsen for en udvidelse af magasinkapaciteten og en større læsesal. Derimod findes den gamle magasinbygningen stadig. De nyere bygninger fra 1960'erne er tegnet af kgl. bygningsinspektør Nils Koppel i en nøgtern modernistisk stil. I magasinerne på Nuuks Plads var der plads til ca. 47.000 hyldemeter. Siden 2000 var det været nødvendigt at opbevare en del af landsarkivets arkivalier i fjernmagasiner. I 2012 blev Landsarkivet lagt sammen med Rigsarkivet. (Kilde: Wikipedia)

Læs mere...