Ferdinand Meldahl

Ferdinand Meldahl (16. marts 1827 på Frederiksberg – 3. februar 1908 i København) var en dansk arkitekt, etatsråd, kammerherre og borgerrepræsentant. Han udøvede meget stor indflydelse på arkitektur og kunst i anden halvdel af 1800-tallet. Meldahl var på den ene side kosmopolitisk orienteret, visionær og produktiv og på den anden side en konservativ natur, hvis idealer blev forkastet af den efterfølgende kunstner- og arkitektgeneration. Fra 1860 fungerede han som kgl. bygningsinspektør, og fra 1866 og 27 år frem sad han i Københavns Borgerrepræsentation. Desuden havde han utallige hverv som rådgiver, dommer og kommissionsmedlem. Meldahl var en magtfuld og omdiskuteret person, der på mange måder indtog en parallel position til overbygningsdirektør og akademidirektør C.F. Hansen et halvt århundrede tidligere. For de unge nationalromantiske arkitekter i kredsen omkring Martin Nyrop, P.V. Jensen Klint og Ulrik Plesnerblev han opfattet som bagstræberisk figur, der modarbejdede en personlig kreativitet i arkitektarbejdet med sin akademiske insisteren på at kopiere fortidens stilarter og på den korrekte gengivelse af fortidige stilmotiver. Han hørte til de såkaldte "europæere", dvs. historicistiske arkitekter, der gik ind for kopiering af fortidens europæiske arkitektur og stilarter. Meldahl var sig til gengæld sin kosmopolitiske indstilling bevidst. Han ønskede at skabe et København, der kunne – og skulle – måle sig med Napoleon III's Paris, og vejen frem var dermed kopiering af den bedste udenlandske arkitektur. Kunne man ikke få Paris' skala, kunne man i det mindste skabe en stemning af arkitektonisk grandeur. Konkurrencen om Københavns Rådhus blev et omdrejningspunkt for striden mellem Meldahl og Nyrop-fløjen. Meldahl prøvede til det sidste at forhindre Nyrops projekt i at blive virkeliggjort, selvom han havde vundet i to konkurrencer. At Nyrop sejrede, og at Meldahls favorit i konkurrencen, Valdemar Koch, selv erkendte, at Nyrops forslag var hans projekt overlegent og mere moderne, viste, at der blæste nye vinde inden for arkitekturen. (Kilde: Wikipedia)

Da man i midten af 1700-tallet anlagde Frederiksstaden, ville man bygge en monumental kirke for enden af bydelens tværakse, Amalienborgaksen. Frederik den 5., som finansierede det kostbare projekt, døde i 1766, og Christian den 7. var ikke så interesseret i at føre det videre. Byggeriet fortsatte på halv kraft, indtil det stoppede helt i 1770. Man var på det tidspunkt nået op til toppen af de nederste søjler i rotunden og indgangen på østsiden, og lidt lavere på vestsiden. Der skulle nu gå over hundrede år, før der igen blev bygget på kirken. I 1874 købte finansmanden C.F. Tietgen kirkepladsen, inklusive ruinen, af staten, som havde overtaget ejerskabet fra kongehuset i 1849 med det formål at videreføre byggeriet, hvilket også blev sat som betingelse for købet. Tietgens plan var at lade arkitekten Christian Zwingmann lede byggeriet og bruge Ferdinand Meldahl som konsulent, men da Zwingmann pga sygdom måtte opgive sin arkitektvirksomhed i midten af 1870'erne, overtog Meldahl ledelsen. Han havde også sine egne meninger om, hvordan bygningen skulle færdiggøres. Meldahl overlod den daglige ledelse af byggeriet til sin nære medarbejder, arkitekten Albert Jensen. Meldahls plan, som i øvrigt blev løbende justeret under byggeriet, indebar, at sidetårnene blev sløjfet, og rotunden blev reduceret i højden. Tempelindgangen blev reduceret til fire søjler i stedet for seks og helt sløjfet på St. Kongensgadesiden. Tambouren blev ligeledes lavere end Jardins, men alligevel lykkedes det Meldahl at komme næsten lige så højt i vejret, takket været en opadstræbende kuppelform, og frem for alt væsentlig højere lanterne og spir. (Kilde: Wikipedia)

Læs mere...

Prøvestenen er en stor kunstig ø med et fort, hvis opgave oprindeligt var at beskytte indsejlingen til København. Prøvestenens historie begyndte i 1713, da det besluttedes at opføre et søfort øst for Amagers kyst. Man sænkede flydedokken "Prøvestenen", som skulle fungere som forsvarsværk. Anlægget gik i forfald, og først 1859-1863 blev der lavet en kunstig ø og et fort, tegnet af Ferdinand Meldahl. Sammen med Mellemfortet er det Danmarks ældste betonanlæg. Selve øen blev opbygget ved at sætte et par udtjente linjeskibe på grund. I 1922 blev Prøvestenen nedlagt som forsvarsværk, og Prøvestensfortet blev købt af Søværnet og tjente herefter til opbevaring af olie og benzin.Københavns Havnevæsen overtog i 1933 de nedlagte søforter. Prøvestenen rummer i dag Københavns oliehavn, men efter oliekrisen i 1970'erne og udvinding af olie i Nordsøen er distributionen ændret radikalt, og der er ikke længere behov for mange af de store tankanlæg. (Kilde: Wikipedia) (Fotos: Statens Forsvarshistoriske Museum)

Læs mere...